PSYCH-K – kan vores overbevisninger ændres?
Vi bærer alle rundt på overbevisninger om os selv.
Nogle giver os mod.
Andre holder os tilbage.
Måske har du tænkt:
“Jeg er ikke god nok.”
“Det lykkes aldrig for mig.”
“Jeg er nødt til at have kontrol.”
PSYCH-K bygger på idéen om, at mange af disse overbevisninger ikke er bevidste – og at de kan ændres.
Det er en tanke, som både vækker nysgerrighed og debat.
Hvad er PSYCH-K?
PSYCH-K blev udviklet i slutningen af 1980’erne af den amerikanske coach Robert M. Williams.
Metoden beskrives som en måde at arbejde med underbevidste overbevisninger gennem en kombination af samtale, særlige øvelser og det, der kaldes balancer.
Målet er ifølge metoden at skabe bedre overensstemmelse mellem det, vi ønsker bevidst, og det, vi ubevidst tror på.
Hvorfor arbejder PSYCH-K med underbevidstheden?
En grundtanke i PSYCH-K er, at mange af vores vaner og reaktionsmønstre styres af underbevidste overbevisninger.
Det er en idé, som også findes i mange andre former for coaching og terapi, selv om forklaringsmodellerne er forskellige.
PSYCH-K foreslår, at når en begrænsende overbevisning ændres, kan det blive lettere at handle anderledes.
Præcis hvordan – og hvor meget – det virker, er der forskellige holdninger til.
Hvad er muskeltesten?
Noget af det mest karakteristiske ved PSYCH-K er muskeltesten.
Her tester facilitatoren typisk en muskels styrke, mens personen siger forskellige udsagn.
Inden for PSYCH-K forstås ændringer i muskelrespons som en måde at undersøge, om en overbevisning opleves som sand på et ubevidst plan.
Det er vigtigt at vide, at denne tolkning ikke er videnskabeligt dokumenteret, og at muskeltest også bruges i andre alternative behandlingsformer, hvor effekten er omdiskuteret.
For nogle fungerer testen som et redskab til refleksion.
Andre ser den som en central del af metoden.
Hvad siger forskningen?
Der findes kun begrænset uafhængig forskning specifikt om PSYCH-K.
Derfor er der i dag ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til at konkludere, at metoden virker som dens fortalere beskriver.
Samtidig fortæller mange mennesker, at de har haft personlige og positive oplevelser med PSYCH-K.
Begge dele kan godt være sande på samme tid:
At mennesker oplever noget værdifuldt.
Og at forskningen endnu ikke kan forklare eller dokumentere alle de påståede effekter.
Hvad kan vi lære af PSYCH-K?
Uanset om man vælger at bruge metoden eller ej, rejser PSYCH-K et interessant spørgsmål:
Hvilke historier fortæller jeg mig selv?
For vores overbevisninger påvirker ofte:
- hvordan vi handler
- hvordan vi møder andre
- hvilke muligheder vi ser
- hvordan vi ser os selv
Det er et spørgsmål, som kan være værd at undersøge – også uden PSYCH-K.
Hvad kan vi tage med os i dag?
Måske er den vigtigste læring ikke, om én bestemt metode har alle svarene.
Måske er den vigtigste læring at blive nysgerrig på de overbevisninger, der former vores liv.
Nogle af dem hjælper os videre.
Andre er måske værd at se på med nye øjne.
Er der en overbevisning om dig selv, som du har båret med dig så længe, at du aldrig har stillet spørgsmål ved den?
